Lav din placemat

Panelet til venstre styrer udseendet, papiret til højre viser præcis det, der kommer på PDF'en.

Cirklerne

  • Træk en cirkel for at flytte den. Den låser til de små prikker (gitteret).
  • Bliver en cirkel rød, står den for tæt på en anden eller uden for papirets kant. Slipper du den der, hopper den tilbage.
  • Klik på en cirkel og brug piletasterne for at flytte den lidt ad gangen.
  • Placér automatisk stiller alle cirkler pænt op igen. Fortryd fortryder den seneste flytning.

For lange navne

Vinens navn står altid i samme størrelse. Er det for langt til buen, bliver det rødt, og der kommer et felt Kort navn til placematen, fx "Tawny 20 år". Navnet i din smagning ændres ikke.

Skabelon

Øverst i panelet ser du et lille billede af din placemat i hver skabelon. Klik på det, du kan lide.

Titel og dato

Titlen er smagningens navn. Skriv datoen eller stedet i Linje under titlen.

Bundtekst

Skriv to linjer nederst på placematen, fx klubbens navn og byen. Tomme felter bruger skabelonens tekst.

Skrifttyper

Hver skrift står skrevet i sig selv, så du kan se den, før du vælger. Én til titel og numre, én til vinnavne og dato.

Størrelser og afstand

Gør titel, dato, numre og vinnavne større eller mindre – kun på denne placemat. Et tomt felt bruger skabelonens størrelse (vist med gråt). Bliver cirklerne røde, så tryk Placér automatisk.

Prikker og stiplet linje

De vises kun på skærmen – de kommer ikke med på printet.

Husk at klikke Gem. En lille prik efter Gem betyder, at der er ændringer, som ikke er gemt.

← Kom i gang · Giv placematen dit eget udseende →